Når fodboldspillerne i den italienske Serie A for sidste gang i sæsonen smider støvlerne og kan se frem til en lang sommerferie, træder klubbernes præsidenter og advokater ind på scenen til det, der kan kaldes en "sæson mellem sæsonerne". Her tales der med store bogstaver (og armbevægelser), klubber, præsidenter og spillere sagsøges, og nogle af de fordækte fiksfakserier, der har infiltreret alle niveauer af politik i Italien - og dermed desværre også topfodbold - kommer for dagens lys og holder journalister og læsere fuldt beskæftiget i de varmeste af årets måneder. Denne sommer har ikke været nogen undtagelse, hvad angår skandaler og drama.

En åben kontraktkrig mellem den italienske spillerforening, AIC, og Serie A resulterede i strejke, der sammen med endnu en (blodfattig) landskampspause har ført til, at den bedste italienske række går i gang med 14 dages forsinkelse. Stridens kerne handlede blandt andet om en såkaldt "solidaritetsskat", der skulle betales af de højestlønnede spillere, samt om de enkelte spilleres rettigheder, hvis disse, sådan som det ofte sker i italienske klubber, bliver sat til at træne for sig selv eller på andetholdet som straf for reelle såvel som mildt sagt mindre gennemskuelige regelbrud.

Da denne optakts fokus er på fodbolden, skal der ikke vades i detaljer om strejke, matchfixing-skandaler og karantæner, men blot konstateres, at anklager om matchfixing har resulteret i, at oprykkerne fra Atalanta ud over at miste sin anfører og lederfigur, Cristiano Doni, der har fået en karantæne på tre et halvt år, begynder en i forvejen svær sæson med ryggen mod muren i form af minus seks point i tabellen.

Det er vanskeligt for ikke at sige næsten umuligt at skille politik og professionel fodbold ad, når det handler om Italien, men hvis vi kigger på det rent sportslige, så ser kampen om Lo Scudetto, det italienske mesterskab, ud til at blive særdeles spændende og tæt i år. Italiens i øjeblikket førende fodboldby er Milano, og bysbørnene Milan og Inter vil efter al sandsynlighed være at finde længst fremme i feltet af titelbejlere. Lige efter I Rossoneri og I Nerazzurri følger imidlertid et stærkt trekløver, der meget vel kan vise sig at hænge på de nordlige rivaler et langt stykke hen ad vejen. Til denne gruppe hører Juventus, Lazio, Napoli.

Jævnbyrdigheden i toppen af Serie A kan være det, der skal til for at få nogle af de mange tifosi, der de seneste år har vendt de italienske stadioner ryggen, tilbage. Samtidig kan jævnbyrdigheden være med til at skærpe topholdene, så de præsterer bedre europæisk, end de har gjort den seneste årrække, hvor elendige og til tider direkte pinlige resultater - med en betragtelig undtagelse i Inters Champions League-triumf i 2010 - har ført til, at den tyske Bundesliga fra næste sæson overtager Serie A's fjerde Champions League-plads.

Tendensen til jævnbyrdighed i Serie A står i skærende kontrast til, hvad vi ser i Europas to stærkeste ligaer, den engelske Premier League og den spanske Primera Division. I Premier League er Manchester United, der sidste sæson vandt guldet med komfortable ni point, klar favorit til at tage titlen, eftersom byrivalerne City stadig har til gode over en hel sæson at bevise, at de dyre drenge kan spille sammen og skabe magi.

I Spanien er situationen endnu mere ekstrem. Her er der mestrene Barcelona og Real Madrid ... og så alle de andre. Sidste sæson havde de to storklubber henholdsvis 25 og 21 point ned til Valencia på tredjepladsen. Guldkampen er blevet en tvekamp, og så må de fattige slås om resterne. I den netop påbegyndte sæson slog Barcelona og til dels Real Madrid tendensen fast ved at vinde henholdsvis 5-0 og 6-0 over et godt hold som Villareal og et mindre godt hold som Zaragoza. Villareals præsident leverede efterfølgende denne dommedagsprofeti om spansk elitefodbold.

I toppen af Serie A vil vi igen i år finde Milan, der vandt forrige sæson tog guldet med seks point ned til Inter. Klubben har godt nok mistet den aldrende playmaker og boldvirtuos Andrea Pirlo, der er skiftet til de fallerede rivaler Juventus, men selv de mest fanatiske milanisti har måttet erkende, at der er blevet længere mellem hans genialiteter. Holdets forsvar, der sidste sæson var ligaens klart mest solide med blot 24 indkasserede mål, har fået tilført den stærke franskmand Philippe Mexes og den mindst ligeså imponerende Taye Taiwo. Midtbanen har fået tilført kvalitet i bredden med tilgangen af Antonio Nocerino og Alberto Aquilani, der vender hjem efter et skadesplaget ophold i Liverpool. I angrebet er det svært at forestille sig, at den storsk(r)ydende Zlatan Ibrahimovic skulle svigte. Omkring sig har han i hvert fald al den kreativitet, der skal til i form af de to brasilianere Pato og Robinho og den gale/geniale syditaliener Antonio Cassano.

Selvom Milan - i Beijing af alle steder - slog Inter 2-1 i årets Supercoppa, så stiller I Nerazzurri til sæsonstart med et skarpt og yderst konkurrencedygtigt mandskab, der først og fremmest har fået tilført det seneste VM's bedste spiller, Diego Forlan, og den stærke argentiner Mauro Zarate. Det store spørgsmål er dog, om Inter kan klare sig uden Samuel Eto'o, der med sine 21 mål sidste sæson i høj grad gjorde klubben i stand til at følge med Milan stort set indtil det sidste. Selvom Inter har formået at afvise de mange bejlere til profilen Wesley Sneijder, betyder Eto'os afgang til russisk fodbold, at holdet vil mangle en angriber, der har bevist sit værd - og mere til - over for de til tider meget defensivt indstillede modstandere i Serie A. Diego Forlan får sit hyr med at vænne sig til, at der er mindre plads på modstanderens banehalvdel, end tilfældet er i La Primera. 

Napoli og Lazio, der sidste sæson sluttede henholdsvis før og efter storspillende Udinese på fjerdepladsen, har begge forstærket sig. De lyseblå fra Vesuvios fod har ud over den rutinerede angriber Goran Pandev købt Udineses dygtige centrale midtbanespiller Gökhan Inler, der fik æren af at blive præsenteret af Napolis alternativt tænkende præsident, Aurelio De Laurentiis, iført løvemaske. Ja, du hørte rigtigt. På den måde har Napoli pillet en hugtand ud af gabet på de direkte konkurrenter til en top tre-placering Udinese. Den tidligere såkaldte "danskerklub" spillede noget af det mest underholdende fodbold i sidste sæson. Alexis Sanchéz var den store oplevelse - desværre også for Barcelona, der snuppede chileneren. 

Traditionsklubben Juventus kan fokusere 100 procent på Serie A efter sidste sæsons skuffende 7. plads. Det hollandske stortalent Eljero Elia (24 år) sørger sammen med målræven Mirko Vucinic for, at I Bianconeri har begrundet håb om en sprælsk offensiv. Der er dog meget, der skal rettes op på for Den Gamle Dames vedkommende. Et nyt stadion og en ny træner, klublegenden Antonio Conte, varsler nye tider, men det er svært at forestille sig, at det hele kommer til at køre på skinner fra start - og så kan dyrebare point allerede være tabt i forhold til de frådende konkurrenter i topfeltet.

Hovedstadsklubben Lazio leverede rigtig lovende præstationer i sidste sæson og sluttede på femtepladsen à point med førnævnte Udinese - og ikke mindst tre point foran lokalrivalerne Roma. Indkøbene af de to aldrende angrebsstjerner Miroslav Klose (33 år) og Djibril Cissé (30 år) er lidt af en lottokupon, men kan de bruge deres rutine til at finde ind på holdet og indgå i samspillet med den kreative, målfarlige og en håndfuld år yngre brasilianer Hernanes, er I Biancocelesti et frisk, men godt bud på bronzevinder i Italien. Om ørnene fra Lazio er flyvefærdige kan man allerede få et bevis på fredag aften, når holdet rejser nordpå til Milano, hvor mestrene og forhåndsfavoritterne Milan venter i en af de vigtige og sandsynligvis også jævnbyrdige kampe, der heldigvis venter rigtig mange af i den kommende Serie A-sæson.  

Mit bud på top 3:

1. Milan
2. Inter
3. Lazio

Mit bud på bund 3:

18. Novara
19. Lecce
20. Atalanta 

Ps.

Til den mere teatralske og (tragi)komiske afdeling af sommerens "sæson mellem sæsonerne" hører Napolis excentriske præsident, Aurelio De Laurentiis, der i forbindelse med offentliggørelsen af sæsonens kampprogram først bekendtgjorde over for de mange fremmødte journalister, at han var flov over at være italiener, hvorefter han hoppede op på en tilfældigt forbipasserendes scooter og forsvandt i horisonten. Det - selv efter italienske standarder - noget utraditionelle stunt skyldtes, at De Laurentiis Napoli var blevet tildelt kampe mod mestrene Milan og vice-mestrene Inter i runder umiddelbart efter kampe i Champions League, som Napoli for første gang nogensinde har kvalificeret sig til efter sidste sæsons imponerende tredjeplads.