Idéen til temaet Journalister i sigtekornet opstod, da jeg i rapporten fra Reporters Without Borders (RSF) læste om de historisk høje tabstal blandt journalister og mediefolk i Irak. Angrebenes omfang var nyt for mig, og jeg vurderede, at der ikke kun var tale om en journalistfaglig, men også samfundsmæssig problemstilling, der rummede muligheder for aktualisering, perspektivering og interessante sidevinkler. Ydermere er det et emne, der har en åbenlys væsentlighed for den danske læser og journalist i kraft af vores demokratisk valgte politikeres beslutning om at engagere sig i en krig, som skulle vise sig at koste dyrt for det, nogen omtaler som den fjerde statsmagt: De medier, der leverer informationer til befolkningen og er med til at sætte dagsordenen for den demokratiske og politiske debat. Det seneste årtis tendens til øget brug af vold og trusler over for journalister i konfliktområder vanskeliggør sammen med de militære parters tiltagende fokusering på informationsstyring mediernes opgave.

Dette projekt handler om demokratiets tilstand i Italien. Der er mange indikatorer, der fortæller os, hvor godt eller dårligt et demokrati fungerer, og ligeledes er der mange betingelser, som skal være opfyldt, for at man overhovedet kan tale om et demokrati. Ingen af disse betingelser kan siges at være tilstrækkelige hver især, men er alle nødvendige dele af det samlede sæt ”spilleregler” i det, man kalder et moderne oplyst demokrati. En af journalistikkens fornemste opgaver er at gøre det uigennemskuelige gennemskueligt for borgerne. Men hvis medierne er afhængige af magtfulde folk, der ikke ønsker at gøre et givent systems mekanismer gennemskuelige, hvem kan borgeren så stole på? Er der belæg for at tilskrive de påståede dårligdomme på de italienske tv-skærme en enkelt magtfuld mand?