"Jeg kan se den mørke nat" (Ib Spang Olsen, 1921-2012)

Publiceret d. 16. januar 2012 af Emil Birkeland Klintorp

"Jeg kan se den mørke nat", siger den lille dreng, mens han sidder dér i sengen og kigger ud på stjernerne.

Endnu en gigant har takket af. Ib Spang Olsen. En af de største - hvis ikke den største danske tegner og billedkunstner var han. 90 år blev han. Hvilket ligesom hans illustrationer i sig selv er lidt af en bedrift. Det var en stor ting, da jeg for et par måneder siden mødte ham tilfældigt i hans pavillon i Kgs. Have og bl.a. talte med ham om det signerede og dedikerede billede, jeg har arvet fra min morfar. Det møde og det billede betyder endnu mere nu. Fra 'Halfdans ABC' og 'Lille dreng på Østerbro' til 'Det værste og det bedste' har Ibs streg fået ord og tanker til at flyve.

I det sidstnævnte værk illustrerede han med sædvanlig sans for poesien digteren Søren Ulrik Thomsens ord om det værste og det bedste i tilværelsen. I sit efterskrift skriver Ib Spang Olsen blandt andet:

"Hvis billederne synes kryptiske nogle steder, er det ikke tilsigtet, som for at gøre dem interessantere, tværtimod ønsker jeg at udtrykke mig så klart som muligt. Men skal man følge sine impulser, kan man komme til at bruge sprog og vendinger, der kræver en indsats med aflæsningen. Og den færdighed er måske ikke så almindeligt indøvet i vore dage."

Han runder af med hemmeligheden bag sine streger i bogen:

"Lyrik kan næppe illustreres; det kan nok kun lade sig gøre, hvis man slipper læserens koder og hænger på sine egne, stadig balancerende mellem nøgtern målbevidsthed og fri dans. Samt lyden af digterens stemme".

Resultatet er en bog, hvis rytme, energi og elektricitet har gjort et indtryk på mig, som kun meget få værker har formået. Hvad er det, Ib Spang Olsen kan? Ja, kan - for trods sin død lever hans tegninger og alle deres figurer og symboler videre på væggene, i bøgerne og i vores tanker. Kort sagt mener jeg, at han på unik vis mestrer at jonglere med både det enkle og det åbenlyst detaljerede i sine illustrationer. Enkelt i den forstand, at øjet lynhurtigt - så at sige - griber ud efter motivet og sender stemningen videre til bevidsthed og hukommelse, der straks former en slags indre fortælling og gør den synlig på samme måde som den mørke nat.

Ib Spangs fortælling vil leve videre i de kommende generationer, sådan som al stor kunst magter at gøre det.   

1 kommentar(er)

Klik her for at skrive en kommentar til blogindlægget

Skjul kommentarer
2014.06.02 Skrevet af Agen bola agen99bet.com berhadiah samsung s4 tiap bulan depo 20rb
Agen bola agen99bet.com berhadiah samsung s4 tiap bulan depo 20rb adalah salah satu situs resmi di Piala Dunia 2014 yang siap membuat atau membuka account taruhan judi untuk anda seperti SBOBET, IBCBET, UBOBET, KLIKBET, TBSBETT, AFB88, SSBET, SBOBET CASINO, ION CASINO, HOLIDAY PALACE, ASIA8BET, SGD777, GD88, SAYAPOKER, TANGKAS NET, TANGKAS777, BONANZA88, KLUBTANGKAS, 88TANGKAS, IDN POKER, ISIN4D, KLIK4D, TOTOKL. dan masih banyak permainan taruhan lainya yang bisa anda mainkan hanya bersama agen99bet.com Daftar dan dapatkan Account Id bersama Agen bola agen99bet.com berhadiah samsung s4 tiap bulan depo 20rb!
http://www.masalahbisnis.com/2014/05/agen99betcom.html