I takt med blæsten

Publiceret d. 28. november 2011 af Emil Birkeland Klintorp

Udenfor ruskede stormen i træer og trafiklys. Lige netop på denne søndag kunne danskernes yndlingssamtaleemne, vejret, (måske) retfærdiggøres – hvilket dog ikke gjorde mediernes meteorologiske selvsving mindre trættende. I Lille Vega på Vesterbro var blæsten også lige ved at rive dagsordenen med sig. Brooklyn-actet The Antlers’ tourbus var sådeles strandet på Fyn, og publikums tålmodighed blev testet – og bestod blandt andet på grund af et energisk opvarmningsband i form af Dry The River fra London.

Ved ti-tiden nåede The Antlers frem, og tvunget af omstændighederne måtte bandet foretage lydprøve foran det sitrende publikum. Det er ikke noget, man som koncertgænger normalt er med til, så det virkede mest af alt som en interessant bonus – et sjældent kig ind i det maskineri, der skal fungere for at få tingene til at spille – bogstaveligt talt.

Det skulle da også lige tage et par numre, før lyden fungerede optimalt, hvilket i Vega-sammenhæng vil sige superbt. Desværre mistede vi et af gruppens bedste numre ’No Widows’ i startvanskelighedernes navn, men gruppens frontmand, Peter Silberman, og resten af The Antlers fik hurtigt styr på tingene i samarbejde med lydmanden – og derfra så de sig ikke tilbage.

Kvartetten på scenen foldede sin musik ud og blottede den kuldslåede og isnende skønhed, der er The Antlers adelsmærke. Silbermans falset var et perfekt akkompagnement til den blæst, der hylede ude på den anden side af Vegas tykke mure. Det var en storslået og modig vokalpræstation, der svævede på den melankolske rock med det drømmende elektroniske islæt.

Vægten var naturligt lagt på bandets fjerde og seneste studiealbum, ’Burst Apart’, der udkom tidligere i år til et fortjent anmelderbifald. Ørehængeren ’Every Night My Teeth Are Falling Out’ gjorde det umuligt at holde sig i ro, mens numre som ’I Don’t Want Love’ og ’Putting the Dog to Sleep’ nok gav anledning til en klump i et par af salens halse. Tekstuniversitet er – som sangtitlerne antyder - fyldt med forlist kærlighed og ubærlige tab, men musikken og et intenst lyttende og trofast publikum fik søndag aften det hele til at svæve magisk i novembermørket.